Tilbage til listen

STARTPROCEDURE FRA STILSTAND

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Hvis køretøjet har denne installation, er startproceduren fra stilstand (Launch Control) en funktion, der tillader maksimal acceleration, mens køretøjet holder stille.

Bemærk! Funktionen må kun anvendes, når de mekaniske komponenter har nået deres normale driftstemperatur.

Aktivering af systemet

Systemet aktiveres på følgende måde:

- Med motoren i gang og køretøjet standset.

- Funktionen Sport eller Track er aktiveret (e ”Valg af kørselstilstand” i kapitel 2).

- Træd ned på bremsepedalen med venstre fod.

- Hold bremsepedalen trådt ned, og træk i de to skiftegreb på rattet 1, indtil meddelelsen ”Launch Control ON” vises på instrumentbrættet.

- Slip pedalerne 1.

- Inden for 60 sekunder, mens venstre fod stadig træder på bremsepedalen, skal speederpedalen trædes helt ned og ud over modstandspunktet med højre fod (motoromdrejningerne stabiliseres automatisk ved cirka 2.500 omdr./min eller ca. 3.000 omdr./min, afhængigt af køretøjet, i maks. 4 sekunder).

- Slip bremsepedalen inden for 4 sekunder for at starte køretøjet på en sporty måde.

Hård brug af systemet formindsker de mekaniske komponenters levetid (koblingen, transmission, osv.).

For at få en optimal start fra stilstand skal du bruge Sport-funktion.

Brug ikke denne funktion på glatte eller våde vejbaner.

Risiko for tab af herredømme over køretøjet.

Betingelser for afbrydelse af systemet

Visse betingelser vil medføre, at systemet ikke kan aktiveres:

- Funktionen afbrydes i ca. 10 minutter, hvis der er udført fem procedurer efter hinanden, eller, afhængigt af køretøjet, hvis en procedure allerede er blevet udført inden for de foregående 15 sekunder;

- Vandtemperaturen i motoren for lav;

- For høj temperatur for kobling;

- Gearkasseolietemperaturen for høj;

- Ekstreme vejhældninger;

- Mere end 1.000 eller 1.500 startprocedurer afhængigt af køretøjet (funktionen deaktiveres derefter permanent);

- Fejl i et køretøjssystem (ESC…).

Bemærk! hvis funktionen blokeres pga. et af disse forhold, vises meddelelsen ”Launch Control ON” ikke på instrumentpanelet.

Det er forbudt at starte en startprocedure fra stillestående under dit køretøjs tilkørselsperiode (risiko for beskadigelse af motoren).

Der henvises til afsnittet ”Tilkørsel” i kapitel 2 for at få flere oplysninger om tilkørsel.

Funktionen er programmeret til maks. 1.000 eller 1.500 anvendelser afhængigt af køretøjet. Hvis denne grænse overskrides, deaktiveres funktionen permanent.

Hvis du vil vide, hvor mange gange der er tilbage, skal du kontakte en autoriseret forhandler.

Bemærk: Brug af denne funktion slider betydeligt mere på dækkene. Se afsnittet ”Dæk” i kapitel 5.

På grund af den opnåede acceleration bør denne funktion kun anvendes, når trafikken tillader det og i overensstemmelse med de lokale trafikregler.

Kontrollér, at alle betingelser er opfyldt inden hver brug.

Risiko for ulykke eller alvorlige kvæstelser.

Alpine A110 - Launch Control