PUNKTERING, RESERVEHJUL
I tilfælde af punktering
Afhængigt af modellen har du et sæt til oppumpning af dæk eller et reservehjul (se de næste sider).
Køretøj udstyret med et overvågningssystem for dæktryk
I tilfælde af lavt dæktryk (punktering, lavt dæktryk osv.) tændes kontrollampen på instrumentbrættet. Der henvises til afsnittet ”Overvågningssystem af dæktryk” i kapitel 2.
Reservehjul
Hvis køretøjet er udstyret med dette, er nødreservehjulet 1 placeret i en opbevaringskasse, der er fastspændt til passagersædet.
Hvis køretøjet holder parkeret ved vejkanten, skal du advare de andre trafikanter om tilstedeværelsen af dit køretøj ved hjælp af en advarselstrekant eller andet udstyr som foreskrevet af lovgivningen i det pågældende land.
Hvis reservehjulet ikke har været anvendt i adskillige år, så husk at anmode værkstedet om at kontrollere, at det stadig er i god stand, og at det kan anvendes uden risiko.
- Sæt aldrig mere end ét reservehjul på den samme vogn.
- Brug af nødreservehjulet som baghjul kan nedsætte køretøjets frihøjde.
- Udskift hurtigst muligt reservehjulet med et hjul, der er identisk med det originale.
- Under brugen, som kun bør være midlertidig, må kørselshastigheden ikke overstige den hastighed, der er angivet på mærkaten på hjulet.
- Montering af dette hjul kan ændre vognens sædvanlige opførsel. Undgå kraftig acceleration og nedbremsning, og nedsæt hastigheden i sving.
- Nødreservehjulet kan kun monteres med et apparat eller specielt udstyr. Søg råd på et autoriseret værksted.