Tilbage til listen

FARTPILOT

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Denne fartpilot har en funktion, som gør det muligt at fastholde kørslen ved en forudbestemt konstant hastighed; denne funktion benævnes fartpilot.

Fartpilothastigheden kan indstilles til alle hastigheder over 30 km/t.

Betjening

1 Hoved-tænd/sluk-kontakten.

2 Betjeningsknapper:

a aktivering, lagring og forøgelse af variation af indstillingshastigheden (+);

b sænkning af fartpilothastigheden (-).

3 Aktivering og genkaldelse af den programmerede fartpilothastighed (RES).

4 Standby af funktionen (med programmering af fartpilothastigheden) (0).

Indstillingen af fartpiloten indvirker på ingen måde på vognens bremsesystem.

Dette system udgør en hjælpefunktion under kørslen. Den kan under ingen omstændigheder erstatte førerens ansvar for at overholde hastighedsgrænserne eller at være årvågen. Føreren skal altid have fuld kontrol over køretøjet.

Den kan derfor under ingen omstændigheder erstatte førerens ansvar for at overholde hastighedsbegrænsninger og udvise årvågenhed (føreren skal altid være klar til at bremse).

Konstantfartholderen må ikke anvendes ved kørsel i tæt trafik, på dårlig eller glat vejbane (isslag, aquaplaning, grusveje...), eller ved ugunstige vejrforhold (tåge, regn, sidevind...).

Der kan herved opstå risiko for uheld.

Betjening

Tryk på kontakten 1 ved .

Advarselslampen lyser grønt ledsaget af streger, der angiver, at fartpilotfunktionen er aktiveret, og venter på at lagre en fartpilothastighed.

Programmering af hastigheden

Med en konstant hastighed (over ca. 30 km/t) trykkes på kontakten 2 på siden af a (+): Funktionen aktiveres, og den aktuelle hastighed lagres.

Fartpilothastigheden erstatter stregerne, og fartpiloten bekræftes ved, at fartpilothastigheden vises med grønt og advarselslampen lyser.

Hvis du forsøger at aktivere funktionen ved mindre end 30 km/t, forbliver funktionen inaktiv.

Kørsel

Når den ønskede konstantfart er programmeret og aktiveret, kan foden fjernes fra speederpedalen.

Bemærk, at du skal holde fødderne i nærheden af pedalerne for hurtigt at kunne gribe ind i nødstilfælde.

Ændring af den programmerede hastighed

Du kan variere fartpilothastigheden ved at trykke gentagne gange 2 på kontakten:

- på side a (+) for at øge hastigheden;

- på side b (-) for at sænke hastigheden.

Overskridelse af den programmerede konstantfart

Det kan på et hvilket som helst tidspunkt lade sig gøre at overskride konstantfarten ved at trykke speederpedalen hurtigt i bund. Ved overskridelse vises fartpilothastigheden med rødt og blinker på instrumentbrættet.

Derefter slippes speederen: Efter nogle sekunder genoptages den oprindelige fartpilothastighed automatisk.

Hvis det ikke er muligt at fastholde den begrænsede hastighed

Ved kørsel ned ad en stejl hældning kan systemet ikke opretholde den indstillede kørehastighed: Den gemte hastighed blinker rødt på instrumentbrættets informationsdisplay for at gøre dig opmærksom på denne situation.

Indstillingen af fartpiloten indvirker på ingen måde på vognens bremsesystem.

Sådan sættes funktionen i standby

Funktionen sættes på standby, når du trykker på:

- kontakten 4(0);

- bremsepedalen;

- skift af gearkassen til positionen N.

I alle tre tilfælde forbliver fartpilothastigheden gemt, og denne hastighed vises på instrumentbrættet.

Standbytilstand bekræftes ved, at fartpilothastigheden vises med gråt.

Genkaldelse af fartpilothastigheden

Hvis en hastighed er programmeret, er det muligt at genkalde den, når du har sikret dig, at færdselsforholdene er passende hertil (trafik, kørebanens tilstand, vejrforhold…). Tryk på kontakten 3 (RES), hvis køretøjets hastighed er over 30 km/t.

Ved genkaldelse af den programmerede hastighed bekræftes aktivering af fartpiloten ved, at fartpilothastigheden vises med grønt.

Bemærk: hvis den foregående indregistrerede hastighed er meget højere end den aktuelle hastighed, vil vognen accelerere kraftigt indtil denne grænse.

Når fartpiloten er indstillet til standby, skal du trykke på siden a (+) af kontakten 2 for at genaktivere fartpiloten uden at tage hensyn til den registrerede hastighed: Det vil være bilens aktuelle hastighed, der er afgørende.

Afbrydelse af funktionen

Fartpilotfunktionen afbrydes, når der trykkes på kontakten 1; i så tilfælde vil der ikke længere være nogen programmeret fartpilothastighed. Den grønne indikatorlampe slukkes for at bekræfte, at funktionen er deaktiveret.

Standsning eller afbrydelse af fartpiloten medfører ikke en hurtig nedbringelse af hastigheden: ønskes dette, skal du træde på bremsepedalen.

Alpine A110 - Cruise control speed limiter