Tilbage til listen

BAKKAMERA

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Funktionsprincip

Afhængigt af udstyret overfører kameraet 1, når der skiftes til bakgear, et billede af området bag køretøjet til instrumentpanelet eller til multimedieskærmen sammen med, afhængigt af køretøjet, en bevægelig og/eller en statisk styrelinje.

Bemærk: du kan indstille visse parametre fra køretøjets menu med tilpasningsindstillinger (der henvises til ”Menu til personliggørelse af vognens indstillinger” i kapitel 1).

Specielt

Kontrollér, at kameraet ikke er tildækket (vejsnavs, mudder, sne, kondens e.l.).

Denne funktion er en ekstra hjælp. Den kan således i intet tilfælde erstatte den årvågenhed eller det ansvar, som bilens fører bør udvise.

Føreren bør altid være klar til pludseligt opstående situationer, som kan forekomme under kørslen: Hold derfor vågent øje med børn, dyr, barnevogne, cykler, sten, stolper m.v., som befinder sig i vognens blinde vinkel.

Mobil profil 3

(på visse versioner)

Den vises i orange på multimedieskærmen 5. Den viser bilens retningsstabilitet iht. rattets position.

Fast profil 4:

Den faste profil består af farveangivelser AB og C, der viser afstanden bag køretøjet:

- A (rød) ca. 30 centimeter fra køretøjet.

- B (hvid) ca. 60 centimeter fra køretøjet.

- C (blå) ca. 120 centimeter fra køretøjet.

Denne profil forbliver fast, og angiver bilens retningsstabilitet, hvis hjulene er på linje med bilen.

Dette system anvendes først ved hjælp af en eller flere profiler (mobil til retningsstabilitet og fast til afstand). Når den røde zone nås, kan du ved hjælp af visningen af kofangeren parkere helt nøjagtigt.

Skærmen viser et spejlvendt billede.

Profilerne er en repræsentation, der er projiceret på et plant underlag. Disse oplysninger skal ignoreres, når de overlapper en lodret genstand eller en, der er anbragt på jorden.

Genstandene, der vises på instrumentbrættet, kan være deformeret.

Ved for kraftig belysning (sne, bilen i solen…) kan kameraets udsyn blive forstyrret.

Når bagagerummet er åbent eller ikke helt lukket, vises beskeden ”Bagagerum åbent”, og, afhængigt af køretøjet, forsvinder kameravisningen.

Forskel mellem den anslåede afstand og den faktiske afstand

Baglænskørsel op af en stejl skråning

De faste retningslinjer 6 viser afstandene som tættere på, end de rent faktisk er.

Genstandene på skærmen er rent faktisk længere væk på skråningen.

Hvis skærmen f.eks. viser en genstand ved D, er den faktiske afstand til genstanden ved E.

Baglænskørsel ned af en stejl skråning

De faste retningslinjer 6 viser afstandene som længere væk, end de rent faktisk er.

Derfor er genstandene vist på skærmen faktisk tættere på skråningen.

Hvis skærmen f.eks. viser en genstand ved G, er den faktiske afstand til genstanden ved F.

Baglænskørsel mod en fremspringende genstand

Position H virker længere væk end position J på skærmen. Men position H er ved den samme afstand som position K.

Kørselsretningen, som er angivet af de faste og de bevægelige retningslinjer, tager ikke højde for genstandens højde. Så der er risiko for, at køretøjet kan kollidere med genstanden, når der bakkes mod positionen K.